BARCELONA FLAMENCO BALLET - 'CARMEN'

SØNDAG • 17. NOVEMBER • 15:00

Dansekompagniet Barcelona Flamenco Ballet er tilbage i Viften. 
De imponerede stort sidst de gæstede Viften i 2022 til et totalt udsolgt show.
Der venter Flamenco i verdensklasse når Barcelona Flamenco Ballet - et af verdens førende flamenco dansekompagnier - opfører CARMEN i Viften den 17. november.

Barcelona Flamenco Ballet er et af verdens førende flamenco dansekompagnier med stor international succes i USA, Kina, Frankrig og selvfølgelig i Flamencoens hjemland Spanien. De er kendte for deres energiske, passionerede og virtuose stil og består af en gruppe meget talentfulde dansere, musikere og sangere.

I dette projekt adresserer Barcelona Flamenco Ballet den evigt tilstedeværende myte om Carmen i deres nye opsætning, hvor flamencoens intensitet kombineres med magien i Bizets klassiske opera. Opsætningen bevæger sig ud over den traditionelle placering i 1800-tallets Spanien og tilpasser sig til nutidens moderne samfund, hvor Carmen og Don Josés ikoniske karakterer skildres gennem kraftfuld flamencodans. Gennem dansens elegance og udtryksfuldhed transporteres publikum ind i den kendte historie med en ny setting – og ind i en uforglemmelig aften fuld af passion, drama og førsteklasses flamencokunst.

Barcelona Flamenco Ballets kombination af moderne, jazz- og naturligvis flamencodans resulterer i et nyskabende nærvær på scenen – fuldt af følelser og energi. Showet blander den mest moderne flamencosang med den originale musik. Gruppens koreografi er elegant og kompleks, og deres fornemmelse for rytme og harmoni er imponerende. Den metalliske bankelyd fra dansernes fodarbejde, rytmiske håndklap og sensuelle kropsbevægelser skaber en elektrisk spænding, der berører tilskueren dybt. Gruppen skaber en følelse af mystik, fare, passion, frygt, smerte og blod – alle egenskaber hos Spanien, som nation og spansk identitet. På den måde er Barcelona Flamenco Ballet ikke bare en danseforestilling, men et kunstværk.

Carmen er smerte, passion og et råb om frihed; følelser, som flamencokunst repræsenterer på mesterlig vis i sine vildeste og mest primitive aspekter. Barcelona Flamenco Ballet fortæller historien skrevet af Prosper Mérimée, og de dykker ned i kærlighedsaffæren mellem Carmen og tyrefægteren Escamillo, hvor flamencoen er den perfekte kunstneriske udtryksform til at formidle hovedpersonernes følelser og passion.

Så elsker man opera, flamenco, dans, musik, teater og scenekunst generelt, vil man opleve en ny æstetisk milepæl i denne opsætning af Carmen, hvor blandingen af kulturer og de store følelser åbner dørene ind til det 21. århundredes kunstformer.

På scenen medvirker fem dansere og tre musikere.