BARCELONA FLAMENCO BALLET
ROMEO & JULIE

SØNDAG • 7. FEBRUAR • 17:00

Barcelona Flamenco Ballet er tilbage i Viften med en spektakulær nyfortolkning af Romeo & Julie.

Efter to totalt udsolgte gæstespil i Viften med Luxuria og Carmen vender det verdenskendte Barcelona Flamenco Ballet nu tilbage – denne gang med deres mest ambitiøse forestilling til dato: Romeo & Julie.

Shakespeares udødelige kærlighedstragedie får nyt liv gennem flamencoens intense udtryk, kraftfulde rytmer og dybe følelser. Her fortælles historien om de to unge elskende gennem passionerede dansetrin, levende musik og en scenisk energi, der går direkte i hjertet.

Kærlighed, had, familiekonflikter og skæbne smelter sammen i en forestilling, hvor flamencoens urkraft og skønhed driver fortællingen frem. Barcelona Flamenco Ballet er kendt for at genfortolke klassiske værker gennem flamencoens stærke tradition – med et moderne og visuelt medrivende scenisk udtryk, der gør de store historier nærværende for et nutidigt publikum.

Forestillingen byder på en intens fusion af dans, livemusik og stærke visuelle elementer, hvor kostumer, scenografi og koreografi er med til at spejle historiens indre konflikter og følelsesmæssige spændinger. Resultatet er en sanselig og nærværende teateroplevelse, hvor publikum trækkes helt ind i fortællingens passion, smerte og drama.

Med 5 dansere og 3 musikere på scenen kan publikum se frem til en aften fyldt med temperament, intensitet og flamenco i verdensklasse.

De sidste to gange kompagniet gæstede Viften, blev billetterne revet væk – så vent ikke for længe.

Varighed: ca. 1 time og 50 minutter inkl. pause.

Nummererede pladser