
HOTEL HUNGER
LØRDAG • 16. SEPTEMBER • 20:00
Tight, tungt, højt og tæt sammenspillet!
Overraskende nyt fra Hotel Hunger: Bandet er gået i studiet og indspiller nyt album hen over sommeren og efteråret 2022. Albummet udsendes foråret 2023.
Legendariske Hotel Hunger blev gendannet i 2019 med en holdopstilling, der er identisk med bandet, der ellers gik til forlænget halvlegspause i 2005. Spillertruppen anføres naturligvis med vanlig flabet badboy-charme af velsyngende og karismatiske Jimmy Jørgensen.
Men Hotel Hunger er stærkt tilbage: For efter 20 års heftig turnéaktivitet - og otte studiealbums - besluttede det populære rockorkester oprindeligt at sige tak for nu. Men nu er det legendariske band igen på scenerne, når de i september 2022 og september 2023 drager på en eksklusiv turné rundt i Danmark. Og endda med et nyt album i 2023.
Dansk Musik Leksikon fortæller om Hotel Hunger: "Bandet gik fra at være et pompøst klingende indierock-band i 1980'erne til et respekteret og originalt melodisk rockorkester i 1990'erne".
Hotel Hunger blev dannet i 1989. De blev med første album ‘This Is Where the Fun Starts’, signet på Atlantic Records i USA, og siden udgav de albums på flere danske labels. Hotel Hunger har haft forskellige medlemmer i årenes løb, men består stadig af stadig af tre af de originale medlemmer; Jimmy Jørgensen, Henrik Botoft Andersen og Michael Ziegler.
Gennem tiderne har bandet høstet utallige gode anmeldelser i aviser og magasiner, samt adskillelige Grammy nomineringer. Deres helt store gennembrud fik de i 1995 med udgivelsen af albummet ‘Mars Needs Guitars’, som blandt andet indeholdt hittet ‘Sitting In a Room’, der har opnået status som udødelig evergreen. Sangen nåede tiendepladsen på Tjeklisten. Og den bliver stadig spillet med jævne mellemrum på DR’s radiokanaler.
Og kom så lige en tur ned af memory land her: Get Your Hands Off
Besætningen er: Jimmy Jørgensen: Vokal Henrik Botoft Andersen: Guitar Michael Ziegler: Bas Berit Fridahl: Guitar Ditlev Ulriksen: Kor Thomas Duus: Trommer
Der er både stå og siddepladser til dette arrangement.