
HUXI BACH – "UFATTELIGT"
FREDAG • 21. NOVEMBER 2025 • 19:00
🎙️ Et satirisk og musikalsk blik på verden – med både latter og alvor
Verden er et ufatteligt sted. Fra den kravlende myre til den opretstående statsminister. Fra universets uendelige vidder til den endeløse dumhed på sociale medier. Men midt i det hele findes der et glimt af glæde – og heldigvis noget, vi kan grine af. Især når Huxi Bach står i spidsen og sætter både ord og musik til galskaben.
Ufatteligt bliver Huxi Bachs syvende one-man show, og som altid kan publikum se frem til en aften fyldt med samfundssatire, musikalitet og tankevækkende humor. Det hele leveres med Huxis skarpe blik for det absurde i hverdagen og det paradoksale i verdens tilstand.
Kendt fra både tv, radio og podcast – bl.a. Ugen Plus Det Løse (DR2), Huxi & Konspirationsteorierne (TV2), Ugen Forfra (P1) og Ubegribeligt – har Huxi gennem årene forfinet sin evne til at kombinere politisk satire, sarkasme og skæve betragtninger med et glimt i øjet og en guitar i hånden.
Glæd dig til en aften, hvor vi får lov at grine af det hele – og måske forstå en lille smule mere af verden bagefter.
Nummererede pladser