Oplev Lasse Madsen live i Viften

LASSE MADSEN - fræk

LØRDAG • 6. APRIL • 19:00

Komikeren Lasse Madsen, der med rekordfart er blevet en fast bestanddel af den danske komikscene, er tilbage med et brag af et show! Med sit nye standupshow Fræk leverer Lasse endnu mere af det, der er blevet hans signatur: lynhurtige observationer og knivskarpe jokes.

Som med hans udsolgte og anmelderroste onemanshow Forelsket fra 2022 og hans medvirken i Comedy Ballroom, byder Fræk på en masse sjove hverdagsbetragtninger kombineret med en uhøjtidelig levering og højt tempo.

Fræk er et humoristisk show, der både er provokerende, friskt, flabet, modigt, dristigt og frem for alt: hylende morsomt. Publikum får hele paletten, fuld smadder på alle tangenter, gennemsyret af skarp satire og drenget charme.

Har du kun oplevet Lasse Madsen på hans succesfulde færd på de sociale medier, så skal du glæde dig til at se ham, der hvor han er allerbedst: på standupscenen.
Glæd dig til en fræk aften. På den sjove måde.