LOUSIANA JAZZBAND OG DAIMI​

LØRDAG • 15. AUGUST • 14:00

RØDOVRE JAZZDAGE løber af stablen fra fredag den 14. august til søndag den 16. august.

Daimi sætter hatten, som det passer hende – og synger derefter, så den sidder lige i skabet. Det swinger helt vildt!

De fleste kender Daimi og hendes enestående stemme – i dag som en udtryksfuld jazzsangerinde i selskab med det sprudlende og swingende Louisiana Jazzband.

Daimi er “verdenskendt” i Danmark, og hendes musikalitet og charme sikrer en nærværende og livlig koncertoplevelse hver gang. I 2018 modtog hun Danmarks Radios Leo Mathiesen-pris for sin livslange dedikation til jazzen. Med sin stærke rytmiske fornemmelse placerer hun sig blandt de mest markante og genkendelige stemmer på den danske jazzscene.

Sammen med Louisiana Jazzband er hun i sit rette element. Bandet leverer udadvendt swing-jazz i topklasse og er kendt for deres velklingende arrangementer og sikre fornemmelse for det gode swing.

Billetprisen til denne koncert er 75 kr. og inkluderer – udover skøn live jazz – én gratis fadøl eller vand samt en unummereret siddeplads ved borde og bænke.
Koncerten finder sted udendørs på festivalscenen på Rødovre Rådhusplads.