
MARK LE FÊVRE - DET FEJLER IK' EN SKID
FREDAG • 24. OKTOBER 2025 • 18:00 + 20:30
Marks nye show fejler ik’ en skid
😂 Et personligt, ærligt og virkelig morsomt show om livets bump og bagtanker
Komikeren Mark Lefèvre er klar med et nyt onemanshow, og han lover, at “det her fejler ik’ en skid.” Titlen er selvfølgelig sagt med et glimt i øjet – men også med masser af kærlighed til det materiale, han selv kalder sit “hjertebarn”.
Showet tager udgangspunkt i hverdagens både små og større udfordringer – fra at blive far (efter en del bøvl), til at få en flot titel, rammes af en knæskade og tabe en retssag. Kæresten – som er jurist – har anbefalet ham at lade den ligge. Men Mark lover, at hævnen kommer. På scenen.
“Mine nordjyske familiemedlemmer har set noget af materialet, og de mente enstemmigt, at det ikke fejlede en skid. Det giver jo håb!”
Med sit lune og charmerende væsen har Mark Lefèvre for længst etableret sig som én af de mest elskede stemmer i dansk standup – ikke mindst takket være succes-showet “Heldig”. Nu er han klar med næste kapitel: mere ærligt, mere personligt og – tør vi godt love – endnu sjovere.
Nummererede siddepladser