MELÓN JIMENEZ & LARA WONG TRIO WITH SONIA FRANCO

Prisvindende flamenco, jazz og dans i verdensklasse
FREDAG • 26. FEBRUAR • 20:00

Prisvindende flamenco, jazz og dans i verdensklasse

Efter et forrygende besøg i Viften i 2024 er Lara Wong & Melón Jiménez endelig tilbage – denne gang igen sammen med den prisvindende flamencodanser Sonia Franco. Tilbagekomsten sker efter flere forespørgsler fra et begejstret publikum, der oplevede trioens intense samspil ved den seneste koncert i 2024.

Melón Jiménez (flamencoguitar og sang) og Lara Wong (tværfløjte og bansuri) er blandt de mest nyskabende navne på den internationale flamencoscene. Med afsæt i den traditionelle flamenco skaber de et moderne og grænseløst musikalsk univers, hvor improvisation, virtuositet og stærke følelser er i centrum. Musikken trækker tråde fra flamencoens rødder i Indien over Nordafrika til Spanien.

Siden de mødtes i Madrid i 2021, har de optrådt på nogle af verdens mest anerkendte scener, herunder Blue Note Shanghai, National Arts Centre, Helsinki Flamenco Festival og Suma Flamenca. I 2024 udgav de deres debutalbum, som blev nomineret til en canadisk JUNO Award for Årets Instrumentalalbum.

Sonia Franco tilfører forestillingen en intens og magnetisk scenetilstedeværelse. Hun har arbejdet med nogle af flamencoens største navne, heriblandt Sara Baras og María Pagés, og regnes i dag blandt Spaniens mest markante flamencodansere.

Glæd dig til en medrivende koncertoplevelse, hvor virtuos musik og passioneret dans smelter sammen. En aften, hvor flamenco, jazz og indiske musiktraditioner mødes i en intens og grænseoverskridende forestilling – præcis den oplevelse, som så mange publikummer har ønsket at opleve igen.

Nummererede pladser