
NAJA ROSA
LØRDAG • 20. SEPTEMBER • 20:00
Naja Rosa – Live i Viften med nyt album
🎶 En stemme med sjæl, styrke og en musikalsk arv i blodet
Naja Rosa gæster Viften med sit kommende 5. soloalbum, der udkommer sommeren 2025. Med en musikalsk arv som datter af Annisette og Thomas Koppel, og mere end 20 år som en bærende kraft i The Savage Rose, har Naja Rosa for længst slået sit navn fast – både som sangerinde, sangskriver og performer i international klasse.
Hendes nye musik bevæger sig i et mere akustisk, sjælefuldt og ærligt udtryk – et sted mellem pop, soul og noget helt tredje, som ikke lader sig indfange af genre, men som rammer noget dybt menneskeligt og genkendeligt.
“Jeg har forsøgt at omfavne den samhørighed, jeg har mærket i mødet med publikum – i en tid, hvor meget prøver at splitte, ønsker jeg at samle.” – Naja Rosa
Naja Rosa har boet og spillet i New York i mange år, og det afspejles i hendes vidtfavnende lyd og internationale tilgang. Hun skriver sange med længsel og lys – og med håb, selv i det melankolske.
🎙️ Live stiller hun med et stærkt, sammenspillet hold af musikere, hvor flere også har været hendes faste band i The Savage Rose:
-
Naja Rosa Koppel – vokal
-
Una Skott – guitar / kor
-
Jacob Haubjerg – bas / kor
-
Frank Hasselstrøm – keys / horn
-
Anders Holm – trommer
Albummet udgives på familiens eget selskab South Harbour Records, der også rummer navne som Annisette og The Savage Rose.
Glæd dig til en intens, nærværende og æstetisk smuk koncert – med unummererede siddepladser.