RIE RASMUSSEN & BAND

LØRDAG • 1. MARTS • 20:00

Med over 25 års kontinuerlig turnévirksomhed med masser af livekoncerter i hele Danmark sammen med Danser med Drenge, drager RIE RASMUSSEN igen på turné med sit band for at præsentere sine egne sange for publikum.

Med en stærk og vedvarende opbakning fra sine mangeårige loyale følgere, bliver det en kæmpestor glæde for Rie at møde publikum igen. Med sig har hun et dygtigt hold, som bl.a. tæller Søren Skov (keys) og Lars Krarup (guitar).

Den stærke førstesingle ’Jeg forstår,’ blev taget godt imod og varmede op til debutalbummet LANDET endelig udkom i december 2023. Siden har RIE RASMUSSEN turnéret landet tyndt med pladen og bandet, og nu kommer hun endelig forbi Viften.

Med en smagfuld blanding af americana og pop, vil Rie Rasmussen skabe en god og intens livestemning med sange fra debutalbummet, samt egne danske og amerikanske favoritter, der vil spænde fra kunstnere som Bonnie Raitt, Sheryl Crow, James Taylor, m.fl.

Siddende koncert ved nummererede pladser.