Børnebiffen i Viften i samarbejde med Cinemateket

Børnebiffen i Viften i samarbejde med Cinemateket

BØRNEBIFFEN

Børnebiffen er et tilbud til de 3-5 årige og deres forældre. Prisen er kun 10 kr.!
På udvalgte formiddage lørdag eller søndag viser vi film til de 3-5 årige. Børnebiffen varer ca. 30-40 minutter og er oftest en samling af 3-4 korte film. På den måde mister de små ikke fokus og begynder ikke at kede sig. Programmet er sammensat af Det Danske Filminstitut, så det er kvalitets film og der er virkelig tænkt over at repertoiret passer til målgruppen. Vi har skruet en anelse op for lyset og en anelse ned for lyden så det passer til børnenes sanser.
Giv dit barn et rigtig god introduktion til filmmediet og biografen og tag en tur i Børnebiffen.

Vi har en lille menu bestående at et mini popcornbæger, vingummibamser og en juice for kun 25 kr.
Der er også en ballon til de små når filmen er slut.