Du skal vise coronapas i Viften fra fredag den 12. november

Fra fredag den 12. november skal du vise et gyldigt coronapas for at komme ind i Viften.

Ved coronapas forstås dokumentation for et af følgende:
- et negativt testresultat af en antigentest (hurtigtest), der er højst 72 timer gammelt fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget,
- et negativt testresultat af en PCR-test, der er højst 96 timer gammelt fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget,
- et positivt resultat af en PCR-test, der er mindst 14 dage og højst 180 dage gammelt fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget,
- et påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19 (et vaccinationsforløb anses som påbegyndt mindst 14 dage og højst 42 dage efter den første dosis) eller
- et gennemført vaccinationsforløb (kræver et vaccinationsforløb 1 dosis, anses forløbet som gennemført 14 dage efter denne dosis. Kræver et vaccinations-forløb flere doser, anses forløbet for gennemført efter den afsluttende dosis).
Et gyldigt coronapas kan dokumenteres i papirformat eller elektronisk, fx via test-svar på sms, udskrifter mv. Navnet på indehaveren af coronapasset skal svare til indehaverens medbragte pas, sundhedskort, kørekort eller andet offentligt udstedt ID.
Dokumentation for coronapas kan også ske ved brug af appen Coronapas, hvor skær-men viser "gyldigt i Danmark" kombineret med bevægelige elementer, eller ved scanning af QR-koden i appen, hvor skærmen viser "gyldigt i Danmark", samt ved sundhedsmyndighedernes app ”MinSundhed” med bevægelige elementer, der be-skytter mod kopiering fra appen. Ved brug af en af disse apps er der ikke krav om fremvisning af ID.


Følgende personer og områder er undtaget for coronapas:

- Børn under 15 år.
 -Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra krav om covid-19-test.


Du kan læse mere om myndighedernes regler og anbefalinger vedrørende covid-19 på: www.coronasmitte.dk



Vi har stadig fokus på hygiejne og rengøring
Vi har hånddesinfektion stående ved alle indgange. Alle sæder og armlæn bliver rengjort med UV desinficering.
Vi sørger for ekstra rengøring af alle toiletter, bordplader, håndtag m.m. i løbet af dagen med sprit og eller sæbe.

Derudover beder vi om, at du overholder sundhedsmyndighedernes råd:
Bliv vaccineret, Bliv hjemme og bliv testet hvis du får symptomer, Hold afstand, Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.



Vi opfordrer til at komme i god tid for at minimere kødannelse.
Vi glæder os til at se dig!